Ethvert menneske kan sammen med andre interesserede danne en interreligiøs samarbejdskreds. Det handler om at finde ud af at mødes med mennesker fra forskellige religioner og spirituelle traditioner, naturligvis omkring et defineret formål, som alle er enige om. I URI opfordrer vi alle interesserede til at danne sådanne kredse, uanset om de er forbundet med URI eller ej. Den følgende vejledning er helt konkret en hjælp til fremgangsmåden, hvis man vil danne en URI kreds, men vi opfordrer alle interesserede til at benytte hvad der kan gavne.

Fra stiftelsesaftenen i URI-Aarhus, 11. sep. 2004 - forrest Lica Thierry Andersen, Mohamed Abdou og Søren Refsgaard
Fra stiftelsesaftenen i URI-Aarhus, 11. sep. 2004 - forrest Lica Thierry Andersen, Mohamed Abdou og Søren Refsgaard


Fremgangsmåden i URI er således:
Man danner en samarbejdskreds ved at finde sammen i en gruppe på mindst syv personer fra mindst tre forskellige religioner/traditioner. Gerne mere, men ikke mindre.
  1. Man enes om et navn og formål for det interreligiøse arbejde i samarbejdskredsen, og definerer suverænt sit arbejde:
  2. fx at uddybe forståelsen for hinandens spiritualitet og tro
  3. fx at række ud og bygge bro – fjerne uvidenhed
  4. fx at lave konkret hjælpearbejde, samarbejde om projekter
  5. Man tilslutter sig URIs erklæring (indledning, formål og principper) som samarbejdskredsens fælles grundlag, og sætter sig ind i URI’s almene praksis (www.uri.org) fx at være selvfinansierende i sit lokale arbejde og at støtte URI (fx mellem 1 og 25 Euro pr. person pr. år – dvs. max. 185 kr. pr. person.)
  6. Man henvender sig til URI (www.uri.org) og beder om optagelse, enten som privatgruppe eller organisation, idet man samtidig tilbyder sit årlige gruppebidrag som gave til URI. Dansk kontakt sker til den europæiske koordinator, Karimah Stauch i Tyskland (Dmlbonn@aol.com). Den engelske Application for Membership kan downloades på: www.uri.org/abouturi/membership/
  7. Der foretages et interview via e-mail, og man godkendes og indlemmes som samarbejdskreds i URI.
  8. Man er nu en del af et stærkt voksende internationalt netværk bestående af mere end 30.000 aktive, med 320 samarbejdskredse i 65 lande – på alle kontinenter, tilhørende alle de store religioner og mange andre traditioner – mere end 100 forskellige religioner. (skrevet i foråret 2007) Man modtager nyhedsbreve og e-bulletiner og kan kontakte de andre kredse i URI gennem en særlig hjemmeside med såkaldte ”listservs”. Man informerer de andre grupper om væsentlige begivenheder og tiltag, og modtager ligeledes informationer fra de andre.
  9. Man videreudvikler selv sit arbejde, men kan samtidig trække på inspiration fra de andre grupper – især via fælles e-mail og hjemmesiden.