Erklæringen for De Forenede Religioners Initiativ


Indledning

Vi, folkene fra forskellige religioner, spirituelle udtryksformer og indfødte traditioner, etablerer hermed De Forenede Religioners Initiativ (URI) for at fremme vedvarende, dagligt interreligiøst samarbejde, bringe religiøst motiveret vold til ophør og skabe kulturer for fred, retfærdighed og helbredelse for Jorden og alle levende væsener.
  • Vi respekterer enhver traditions unikke karakter og forskelligheder i praksis eller tro.
  • Vi værdsætter stemmer, der respekterer andre, og tror at det at dele vores værdier og visdom kan lede os til at handle til alles bedste.
  • Vi tror at vores religiøse, åndelige liv, snarere end at adskille os, vejleder os til at opbygge samfund og respektere hinanden.
  • Derfor, som gensidigt afhængige mennesker, der er rodfæstede i vores traditioner, forener vi os nu til gavn for vores fællesskab på Jorden.
  • Vi forener os for at opbygge fredelige og retfærdige kulturer.
  • Vi forener os for at helbrede og beskytte Jorden.
  • Vi forener os for at opbygge sikre steder til konfliktløsning, helbredelse og forsoning.
  • Vi forener os for at støtte frihed for religioner og spirituelle udtryksformer, og alle individers og folkeslags rettigheder i overensstemmelse med international lov.
  • Vi forener os i ansvarlig, samarbejdende handling for at bringe værdierne i vores religioner, spirituelle udtryksformer og indfødte traditioner til at påvirke de økonomiske, miljømæssige, politiske og sociale udfordringer, som vores verdenssamfund står overfor.
  • Vi forener os for at tilvejebringe en global mulighed for alle menneskers deltagelse, specielt de, hvis stemmer sjældent høres.
  • Vi forener os for at fejre velsignelsernes glæder og visdommens lys i både bevægelse og stilhed.
  • Vi forener os for at anvende vores kombinerede ressourcer, udelukkende til ikke-voldelig, medfølende handling, for at vågne op til vores dybeste sandheder og manifestere kærlighed og retfærdighed for alt levende i vores verdenssamfund.


Formål

Formålet med De Forenede Religioners Initiativ er at fremme vedvarende, dagligt interreligiøst samarbejde, bringe religiøst motiveret vold til ophør og skabe kulturer for fred, retfærdighed og helbredelse for Jorden og alle levende væsener.






Principper
  1. Vi er en brobyggende organisation, ikke en religion.
  2. Vi respekterer den hellige visdom i enhver religion, spirituel udtryksform og indfødt tradition.
  3. Vi respekterer forskellene mellem religionerne, de spirituelle udtryksformer og de indfødte traditioner.
  4. Vi opfordrer vores medlemmer til at uddybe forankringen i deres egen tradition.
  5. Vi lytter og taler med respekt for at uddybe vores gensidige forståelse og tillid.
  6. Vi giver og modtager gæstfrihed.
  7. Vi søger og værdsætter forskellighedens gaver og udvikler handlemåder, der ikke diskriminerer.
  8. Vi praktiserer i enhver henseende ligeværdig deltagelse af kvinder og mænd i De Forenede Religioners Initiativ.
  9. Vi praktiserer helbredelse og forsoning for at løse konflikter uden at gribe til vold.
  10. Vi handler ud fra sunde, økologiske praksiser for at beskytte og bevare Jorden både for nutidige og fremtidige generationer.
  11. Vi søger og tilbyder samarbejde med andre interreligiøse bestræbelser.
  12. Vi byder alle de individer, organisationer og foreninger velkommen som medlemmer, som følger indledningen, formålet og principperne.
  13. Vi har autoriteten til at træffe beslutninger på det mest lokale plan, som omfatter alle relevante og påvirkede parter.
  14. Vi har retten til at organisere på enhver måde, i enhver skala, i ethvert område og omkring ethvert emne eller enhver aktivitet, der er relevant og i overensstemmelse med indledningen, formålet og principperne.
  15. Vores overvejelser og beslutninger skal på ethvert niveau gennemføres af organer og med metoder, der med fairness repræsenterer forskelligheden i de involverede interesser og ikke er domineret af nogen.
  16. Vi (enhver del af De Forenede Religioners Initiativ) skal kun opgive så megen autonomi og ressourcer, som er væsentlige for gennemførelsen af indledningen, formålet og principperne.
  17. Vi har ansvaret for at udvikle finansielle og andre ressourcer for at imødekomme vore egne behov, og for at dele finansielle eller andre ressourcer for at hjælpe med at imødekomme andre parters behov.
  18. Vi opretholder de højeste standarder for integritet og etisk opførsel, fornuftig brug af ressourcer og fair og præcis tilgængeliggørelse af information.
  19. Vi er forpligtede til organisatorisk læring og fleksibilitet.
  20. Vi ærer alle sprogs rigdom og forskellighed og deltagernes ret til og ansvar for at oversætte og fortolke erklæringen, vedtægter og de forbundne dokumenter i overensstemmelse med indledningen, formålet og principperne, og ånden i De Forenede Religioners initiativ.
  21. Medlemmer af De Forenede Religioners Initiativ (URI) skal ikke tvinges til at deltage i noget ritual eller til at blive omvendt.