Visionen om Verdens Forenede Religioner


William Swing URI begyndte som en vision, der voksede frem i 1995 gennem en interreligiøs tjeneste, som blev afholdt i San Francisco for at højtideligholde FN’s 50 års jubilæum. Visionen var at skabe et initiativ, hvorved mennesker fra forskellige trosretninger kunne arbejde dagligt for fred.

Det var William Swing, Episkopal Biskop for Californien, som fik visionen, og som tiltrak grupper af interesserede. Han blev grundlægger og præsident for URI’s Global Council. Visionen er at arbejde for tilblivelsen af et internationalt forum, en netværksbevægelse, som er for verdens religioner, hvad FN er for verdens nationer.

Erklæringens tilblivelse


SEA PACIFIC LEADERS fra Filippinerne
URI findes på alle verdens kontinenter
Her er det SEA PACIFIC LEADERS fra Filippinerne

Fra URI’s første globale topmøde i 1996, indtil den fælles erklæring blev underskrevet den 26. juni 2000 i Pittsburgh, Pennsylvania, engagerede URI tusinder af mennesker fra forskellige religioner, spirituelle udtryksformer og indfødte traditioner til at tage del i tilblivelsesprocessen.
Undervejs var URI vært for 5 globale topmøder og talløse regionale møder og konsultationer rundt om i verden. Resultatet af processen er et ”URI Charter”, en fælles erklæring, aktiviteter i omkring 50 lande og et globalt samfund, som fungerer på græsrodsplan med samarbejdskredse og tilknyttede, der har helliget sig at gøre erklæringen til en levende realitet overalt i verden. Undervejs har man desuden i udstrakt grad anvendt Appreciative Inquiry (AI) som samtaleredskab til at nå gode resultater i gruppeprocesserne.

Et voksende globalt samfund


Schneller School i Libanon
URI arbejder med de lokale udfordringer. Her er en URI fredskreds i Jordan på besøg på Schneller School i Libanon,
En skole for børn med særlige behov

URI har i dag (2004) mere end 26.000 medlemmer, der arbejder for at fremme vedvarende, dagligt interreligiøst samarbejde, bringe religiøst motiveret vold til ophør og skabe fredelige og retfærdige kulturer og healing til Jorden og alle levende væsener. Siden begyndelsen har mere end en million mennesker i mere end 60 lande taget del i URI aktiviteter, hvor mennesker mødes på nye og dybtvirkende måder.

URI er en organisation, hvor mennesker handler ud fra deres dybeste værdier og fordrer deres ret og ansvar til at gøre ekstraordinære ting for at tjene interreligiøst samarbejde på lokalt og globalt niveau. URI udgøres af grupper af mennesker overalt i verden, som handler på mange forskellige måder for at tjene et fælles formål.