Det følgende er hjælpende huskepunkter, baseret på erfaringer fra kredsene i Århus og København og deres måde at fungere på.

Verdensreligionernes Parlament i 2004
Samtale ved Verdensreligionernes Parlament i 2004 - Foto Søren Hauge


Navn
Forslag: At benytte stednavnet, fx ”URI-Aarhus”, ”URI-København” osv.
Dansk samarbejdskreds for De Forenede Religioners Initiativ

Formål
Forslag: Det samme som URIs
Formålet med De Forenede Religioners Initiativ (URI) er at fremme vedvarende, dagligt interreligiøst samarbejde, bringe religiøst motiveret vold til ophør og skabe fredelige og retfærdige kulturer og healing til Jorden og alle levende væsener.

Derudover foreslås en generel formulering af det, som man især vil betone, alt efter motivation, behov og ressourcer. Enkelhed anbefales.

Praktiske aspekter og møder
– Aftale økonomisk ramme (egne løbende udgifter & støtte til URIs Global Council)
– Arbejdsfordeling (koordinator, kasserer, sekretær)
– Vedtægter, almene retningslinjer eller bare løs ramme i begyndelsen?
– Aftale regler for nye deltageres adgang
Forslag: Mindst én gang månedligt i begyndelsen (giv dette høj prioritering & motivation)
Forslag: Først med fokus på at lære hinanden at kende (skab fortrolighed)
Forslag: Kort indledende bøn/andagt kunne gå på skift hver gang

Aktivitetstyper - eksempler
Husk at der findes forskellige dialogtyper:

Intellektuel dialog
  • Fordybelse i teologisk/metafysiske perspektiver
  • Tekster, fortolkninger, studier
Eksistentiel dialog
  • Personlige dialoger om individuel spiritualitet
  • Behandling af spørgsmål, temaer og dilemmaer
  • Spirituel praksis (bøn/meditation/ritualer)
Samarbejdende dialog
  • Besøg hos hinanden
  • Besøg hos andre (muslimer, dialoginitiativer, grupper/personer)
  • Konkret hjælpearbejde, fx Interreligiøst Institut i Iran
  • Initiativer / projekter – store og/eller små
  • Studierejse, fx til Birmingham (en by med stærk interreligiøs aktivitet)
  • Pilgrimsrejse